Tårnby er en bydel til København med 41.206 indbyggere (2013). Bydelen ligger på Amager i Tårnby Kommune syv kilometer syd for København Centrum.
Tårnby hørte i middelalderen under Roskildebispen, og i Roskildebispens jordebog fra 1370 får man den første samlede beskrivelse af sognet. I 1416 overgik sognet til kronen. Tårnby kan dog spore sin historie længere tilbage. Alene Tårnby Kirke kan dateres til 1100-tallet. Udgravninger i området omkring Tårnby Torv i forbindelse med bygningen af motorvejen og Øresundsbroen i 1993-1994 støtter tesen om bydelens høje alder. Her tyder flere fund på, at der har været bosættelser på stedet så langt tilbage som vikingetiden.
I Tårnby ligger lufthavnsbydelen Kastrup, som før kommunalreformen (1970) udgjorde en selvstændig kommune.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar